Nyt system giver nøglefri adgang

Pass it on
Forestil dig dette: Du kommer udenfor efter du har tilbragt dagen i butikker. Det regner. Og hagler. Og det er mørkt. Din bil er parkeret i den modsatte ende af parkeringspladsen. Lige ved siden af den slukkede gadelampe. Så du tager en dyb indånding, hanker op i dine poser og begynder at zig-zagge dig af sted mellem pytterne.
Men her er det, at forløbet afviger fra den sædvanlige kan-ikke-finde-bilnøglerne-og-må-derfor-sætte-alle-poserne-fra-mig-og-bliver-gennemblødt-situation. I stedet for sker der det, at da du nærmer dig, så åbnes bagagerummet. Og bildøren låses op – ved at din hånd bare nærmer sig døren.
Dette er det næste trin i udviklingen af nøglefrie adgangssystemer. Dette er det Passive Adgangs- og StartSystem (PASS) fra to selskaber, som har samarbejdet om dets udvikling: Marquardt, som er førende inden for elektroniske autorisationssystemer til bilister, samt Johnson Controls, en af verdens førende leverandører af indretning, elektronik og batterier til biler.

Uden hænder!
PASS benytter et identifikationsværktøj, som føreren opbevarer et sted på sin person. Når værktøjet er tæt på bilen, opfanger en kontrolenhed værktøjets tilstedeværelse og åbner døre eller bagagerum. Systemet kan også starte bilen uden brug af nøgle. PASS opfanger tilstedeværelsen af ID-værktøjet og lader føreren starte bilen med et enkelt tryk på ”Start”-knappen.
Til forskel fra tidligere nøglefrie systemer, der krævede, at man indtastede koder eller trykkede på knapper for at bruge dørene, så har PASS en føler ved siden af eller foran dørhåndtaget. Denne føler kan afgøre, om førerens hånd er ved at tage fat i håndtaget og så låses døren op. Denne føler kan afgøre, om førerens hånd er ved at tage fat i håndtaget og så låses døren op. Selv om det lyder utroligt, så kan PASS faktisk udføre funktionen endnu hurtigere, hvis bilproducentens specifikationer kræver det.

Et mere enkelt system
For bilproducenter er PASS revolutionerende med hensyn til nøglefri adgang, fordi systemet ikke bruger en separat føler, men er indarbejdet i kommunikationsforbindelsen i karrosseriet. Dette mindsker kompleksiteten i bilens systemer og begrænser behovet for at koordinere separate elektroniske komponenter. Desuden bruger PASS en lavere radiofrekvens end tidligere systemer, hvilket begrænser risikoen for forstyrrelser fra andre frekvenser, som bruges i bilens komponentkommunikation.
Den lavere frekvens har også en anden fordel: Der skal installeres færre modtageantenner for at aflæse signalet fra ID-værkktøjet. Dette betyder lavere tidsforbrug til installation og mindre ledningsførelse, hvilket er en besparelse for bilproducenter. Så forenklingen af nøglefri adgang betyder også forenkling på andre områder.
Oversigt Fortrolighed Vilkår for brug Ophavsrettigheder
© 2010 Johnson Controls. All rights reserved.