Initiativ på tværs af virksomheder giver fantastiske resultater

Cockpit
Jo lettere bilen er, desto mindre energi vil det kræve at flytte den fra et sted til et andet. Det giver mening. Men hvordan gør man bilen lettere, uden at det påvirker sikkerheden og sikrer, at produktionsprocesserne er strømlinede?
Ved at samle de klogeste hoveder fra tre virksomheder.

Intellekterne mødes

Johnson Controls, ThyssenKrupp Steel og ThyssenKrupp Presta tog en åben tilgang til spørgsmålet foroven og spekulerede over, hvad der er obligatorisk i en solid, men let, bilkabine. Løsningen - kaldet EcoSpace - vejer 20 procent mindre i sammenligning med tidligere konstruktioner uden at påvirke passagernes sikkerhed, funktionalitet og ergonomi. Og det nye design giver betydelige strukturelle forbedringer.
EcoSpace-konstruktionen anvender en letvægtshybrid af komposit stål og plastik, hvilket giver en helhed, så det er muligt at fjerne halvdelen af bilens tunge tværbjælke. Johnson Controls leverede den lange fiberforstærkede polypropylen (plastik), og ThyssenKrupp Steel leverede stål og karrosseri. ThyssenKrupp Presta leverede ratstammen og ingeniørmæssig know-how. Sammen gav disse komponenter en lavere vægt, højt integrationspotentiale og væsentlige strukturelle egenskaber.

Ekstra fordel

Luftkanalerne, forbindelsen til airbaggen og det bagerste af handskerummet er integreret direkte i plastikstrukturen. Disse dele giver også en mere strukturel stivhed, som hjælper til at gøre kabinen mere stabil. Idet den strukturelle stivhed primært er nødvendig i området omkring ratstammen, anvendte ingeniørerne stålet til førersiden som en trefod. Denne skrues på kølerhjelmen, A-stolpen og gulvet. Simuleringer af hele kabinestrukturen viser, at den har en så homogen konsruktion, at det ikke påvirker sikkerhedsniveauet: Sikkerheden ved sammenstød er den samme i fører- og passagersiden, uanset om sammenstødet sker i den side, hvor der er en større andel af stål eller plastik.
En ekstra fordel ved den nye struktur: Der er mere fleksibilitet ved design af kabinens passagerside. Takket være den nye kabinestruktur, findes der et utal af nye indretninger og muligheder til passagersiden.
Oversigt Fortrolighed Vilkår for brug Suppliers (U.S. site)
© 2012 Johnson Controls. All rights reserved.