Johnson Controls afslører fremtiden i form af en ny konceptbil

Concept car
Det begyndte med et spørgsmål: Hvad ønsker kunderne at se i en mellemstor SUV-model? Det endte med et fuldstændig nyt koncept ... dvs. en bil.
Med udgangspunkt i den research, der foreligger om behov og ønsker hos den hurtigtvoksende gruppe kunder, der ønsker en mellemstor SUV-model, begyndte Johnson Controls helt fra bunden med at designe et nyt bilinteriør, der er baseret på brugerens behov for ergonomisk komfort og et fleksibelt interiør. Samtidig blev Johnson Controls' overordnede visioner fulgt, idet konceptbilen er i stand til at udnytte globale synergier. Ved hjælp af teknologier, der er skabt af Johnson Controls på det globale plan, og bæredygtige løsninger, tilbyder konceptbilen producenterne mere miljøvenlige og effektive løsninger.

Innovationerne myldrer frem
Konceptbilen byder på en række innovationer, der er parate til at blive del af producenternes produkter nu. Her er en lille smagsprøve af nogle af konceptets detaljer:

Rummelige sæder. Konceptet bruger Johnson Controls' såkaldte slim seat-design til forsæderne, hvilket giver mere plads i bilen, fordi de smalle sæder kræver mindre plads. Det byder på sikkerheds- og komfortegenskaber såsom justerbare nakkestøtter og lændestøtte. Ydermere øger nyopfundet vibrationsdæmpende skum sædernes komfort.
Research viser, at de fleste bilister, der kører i mellemstore SUV-modeller, enten rejser som par eller alene, hvilket gør bagsædeplads overflødig. Alligevel er muligheden for at kunne medtage passagerer tiltalende, så Johnson Controls' koncept omfatter en fleksibel ekstra række sæder. Bagsæderne kan således lægges ned, så rækken er 'usynlig', når sæderne ikke er i brug. Når man ønsker at bruge sæderne, trykkes der på en enkelt knap, så sæderne låses op og foldes ud. En anden fordel: Sæderne har individuelle ryglæn, så de kan lægges ned enkeltvis.
Denne 'usynlige' sædefunktion byder på den størst mulige fleksibilitet mht. siddepladser og brug af bagagerum. Der er mere plads i bilen og mindre slid på bagsæderne, fordi passagererne ikke længere behøver at anbringe tunge ting på bagsædet under kørslen.
Flottere design. Det harmoniske helhedsindtryk skyldes de forskellige farver og materialer, der er brugt. Natur- og storbytemaer afspejles i samspillet mellem materialer, farver og lyseffekter i hele interiøret. Grove og naturprægede materialer viser naturtemaet, mens farverne og lyset afspejler storbyens mange facetter.
Hybridt indstiksbatteri. Konceptbilen repræsenterer miljøansvarlighed, idet den anvender et lithium-ion batteri, der sikrer nedsat forurening og mindre afhængighed af fossile brændstoffer.
Touchskærm med animeret grafik til klimaanlæg. Denne komponent gør det muligt at undgå 20 mekaniske knapper, hvilket strømlinjer interiørets udseende og skaber en mere brugervenlig kontaktflade.
Passiv indstigning. Når føreren nærmer sig bildøren med nøglen, låses døren automatisk op, og den kan åbnes, uden at nøglen skal sættes i eller drejes. Når føreren har sat sig i førersædet, skal startknappen blot berøres for at starte bilen.
Ridseresistente overflader. De såkaldte PP Thin Film- og Rim Skin-overflader er overflader af meget høj kvalitet, som øger komponenternes ridseresistente egenskaber og det matterede udseende.
Hybrid instrumentklynge. Konceptet har en skærm, der forener den analoge verden med den digitale, idet digitale billeder kan vises på den analoge instrumentklynge, hvilket øger den mængde information føreren kan se på et givent tidspunkt. Det bedste er dog, at teknologien dækker udlæsninger, der kan være kun analoge, en kombination af analoge/digitale eller kun digitale. Producenterne har således den størst mulige fleksibilitet.
Ydermere gør to mindre adskilte skærme til henholdsvis venstre og højre for instrumentklyngen det muligt at se forskellige slags information. Informationen kan ændres ved at navigere op og ned på skærmene. Den ene skærm viser benzinniveau og temperatur, mens den anden viser detaljer om navigation og motorhastighed. De to polygonformede passive skærme er ikke blot et luksuriøst stilelement, men også en vigtig måde, hvorpå kontaktfladen mellem mennesket og køretøjet fremhæves. Føreren skal ikke rulle gennem komplekse menuer, eftersom informationen er umiddelbart tilgængelig.
Oversigt Fortrolighed Vilkår for brug Ophavsrettigheder
© 2010 Johnson Controls. All rights reserved.